Bæredygtig bydel i Malmø etablerer et nyt, internationalt koncept for studieboliger

09-07-2023

Bæredygtig bydel i Malmø etablerer et nyt, internationalt koncept for studieboliger

Boliger kan anvendes som et socialpolitisk værktøj. De er mere end bare et tag over hovedet. De er koblet til vores identitet og følelsen af at høre til. Ifølge en international undersøgelse blandt studerende fra 2019 har boliger stor indvirkning på deres akademiske resultater. Basecamp Malmö er et internationalt boligkoncept, som skal fungere som et community for studerende i Sveriges første bæredygtighedscertificerede bydel.

Projektet har opnået meget høje miljøkrav og er certificeret med BREEAM-nivauet ”very good”. Basecamp kommer til at bestå af 589 lejligheder kombineret med sociale fællesområder. I stueetagen vil der være en reception, en café og studieområder. I kælderen vil der være et fitnesslokale, en biograf og et festlokale.

”Vi er utroligt glade for endelig at kunne tage turen over sundet og etablere os i Sverige. Malmø er desuden et spændende sted med en ung og voksende befolkning, hvor universiteternes og de studerendes rolle vil vokse i fremtiden. Vi glæder os til at bidrage til at styrke Malmø som studieby, ikke mindst ved at tilbyde yderligere omkring 589 studerende en velegnet bolig”, siger Armon Bar-Tur, der er partner og administrerende direktør for BaseCamp Student.

Malmø er en af Sveriges hurtigst voksende byer, og næsten halvdelen af befolkningen er under 35 år. Dette indebærer, at det potentielle antal studerende vil vokse i de kommende år. Basecamp Malmö ligger strategisk tæt på universitetsområdet, og boligprojektet vil øge Malmøs udbud af studieboliger med 30 %.

Lars Gitz Arkitekter er det prisvindende arkitektfirma bag projektet, og de skulle opfylde strenge krav, både fra Malmø Kommune og i forhold til bygningsreglementet med hensyn til kravene til udformning af studieboliger.

” Malmø Kommune havde udarbejdet en stram lokalplan for området, der fastlagde hvor mange kvadratmeter der maksimum måtte bygges, en maksimum bygningshøjde samt maksimum facadehøjder. Den fastlagde også hvordan bygningerne skulle placeres i området. Derudover skulle det svenske bygningsreglement følges, hvor der er nogle ret præcise krav til indretningen af en studiebolig, såsom gangbredde, frie arealer i boligen, køkkenbordslænge, minimumsstørrelse på toilet/bad etc. Disse krav giver nogle uforholdsvis store boliger og bad/toilet og var en stor udfordring, da vi gerne ville lave nogle mindre boliger og i stedet fokusere på at designe nogle rigtigt gode store fællesarealer og fokusere på det sociale aspekt. Vi skulle også opfylde nogle ret stramme krav til økonomien, da det er et ungdomsboligbyggeri. Det kreative for os var at skabe nogle spændende og smukke sammenhængende fællesfaciliteter, der socialt danner de bedste sociale rammer muligt for de studerendes sociale

interaktion. Derudover havde vi en lille frihed til at bearbejde facadernes kreative udtryk”, berättar Lars.

Hvad er vigtigt at overveje, når man designer studieboliger? Hvordan kommer fremtidens boliger til at se ud? 

”Jeg mener vi som arkitekter og bygherre har et stort socialt ansvar når vi skaber nye boliger for studerende. I dette byggeri prøver vi at tage et socialt ansvar ved at skabe mange forskellige fællesfaciliter, der er et social omdrejningspunkt for den enkelte studerende. Derudover er der for hver ca. 20 boliger skabt fælles opholdsarealer og køkken, der skal få den enkelte studerende ud af boligen og deltage i et mindre socialt overskueligt fællesskab. I fremtidens boligbyggeri vil der i en meget højere grad blive fokuseret på fælleskabet som omdrejningspunkt for det gode liv i alle aldre. De enkelte boliger vil blive mindre og der kommer flere fællesarealer. Generationerne vil også blive mere blandet sammen”

SAPA-kunde: GlasLindberg 
SAPA Produkter: SAPA Facade 4150 och SAPA Dør 2086 
Arkitekt: Lars Gitz Architects  
Entreprenør: Veidekke